Byg smart fra start

  • Projekt
  • 2019

Danskerne er parate til at foretage bæredygtige valg – også i deres byggeri, men for mange er det svært at gennemskue, hvor man starter og hvad der virkelig batter. FSC Danmarks formål er at hjælpe danske boligejere til nemt og trygt at vælge klimavenlige og bæredygtige træbaserede byggematerialer, når de bygger bolig. 

STARK Fonden har givet støtte til projektet ”Byg smart fra start”, som har til formål at hjælpe de danske boligejere til nemt og trygt at vælge klimavenlige, bæredygtige træbaserede byggematerialer, når de bygger bolig. Projektet er et unikt samarbejde mellem en af landets førerende kommuner inden for bæredygtighed, Randers kommune, og to NGO’er, der besidder tung faglig viden inden for byggeriet og bæredygtig sourcing af byggematerialer. De skal sammen udvikle og pilotteste de informationsindsatser, som skal nedbryde informationsbarrieren og dermed sikre et mere bæredygtigt privatbyggeri, hvor det sikres at brugen af råvaren – træ – produceres på bæredygtige vilkår.  

De to målgrupper er den private bygherre, der ønsker et grønnere klimaaftryk og byggefirmaer med fokus på bæredygtighed.

Projektet er et inspirationsprojekt for resten af landets kommuner og byggefirmaer, og formidles derfor også løbende til en række relevante kommunale netværk. Det er essentielt, at de værktøjer, der opbygges under projektet, uden yderligere omkostning kan kopieres af andre kommuner, der ønsker at inspirere deres borgere til at bygge mere bæredygtigt.