Kunst projektet "AFTRYK"
”AFTRYK” var et kunstprojekt for børn, der bor i Gellerupparken og nærmeste omegn. Projektet gav de lokale skolebørn rum og tid til at reflektere over deres fysiske nærområde i en tid, hvor der sker mange fysiske forandringer. Sammen med kunstneren David Ramirez Gomez udforskede de forskellige dele af Gellerup med fliser af blødt ler, hvor de satte aftryk og lavede strukturer med de ting, de fandt på deres vej. Til slut blev fliserne brændt, glaseret og sat op på en mur som en slags fossiler, der kommer til at leve i mange år.
STARK Fonden valgte at give støtte til projektet med 40.500 kr. i foråret 2021. for at omfavne lokalmiljøets mangfoldighed gennem de kulørte vægflisers visuelle effektfuldhed.